overskrift
Ungdomskriminalitetens nye dystre skikkelse.
Det er efterhånden blevet fast tradition med et foredrag hver anden torsdag på Jyderup Realskoles kollegium Birkegården ved Viskinge. I tidens løb har kostafdelingen 23 elever haft besøg af en lang række folk fra de mest forskelligartede kroge af samfundet. Således også i går aftes, hvor politiassistent Johs. Lomholt fra Vesterbro, var mødt op for at fortælle lidt om sit arbejde i den såkaldte sorte firkant.

Johs. Lomholt kom især ind på ungdomskriminaliteten, som han mener har antaget en ny og mere uhyggelig skikkelse i de seneste år.

- Tidligere var ungdomskriminalitet først og fremmest et spørgsmål om tyverier begået af unge i 17 til 22 års alderen. Det var først og fremmest berigelsesforbrydelser vi stod overfor. i dag har ungdomskriminaliteten en helt anden karakter, først og fremmest præget af 3 uhyggelige forhold:

1. Kriminaliteten starter allerede i 12-13 års alderen. For bare 20 år siden var dette helt uhørt - i dag er vanlig ting. Det er dobbelt uhyggeligt, at børn kommer ind i kriminaliteten på et så tidligt tidspunkt, netop hvor puberteten starter og hvor det af hensyn til individets sunde psyke er overordentlig betydningsfuldt, at tilværelsen er præget af ro og stabilitet.
2.. Hvor ungdomskriminaliteten før var et spørgsmål om tyverier er det meget hyppigere i dag voldssagerne, der dominere. Og ofte vold med døden til følge. Også hærværk er blevet en ganske dagligdags begivenhed.
3.. Narkotikaproblemet blandt unge er også nyt i dansk kriminalhistorie. Sammen med stofproblemet følger så f.eks. unge pigers prostitution for at skaffe penge til stoffet og indbrud begået af stofbrugere.


Hjem og skole
- Man vil lægge mærke til, at disse nye former for kriminalitet er direkte menneskeligt ødelæggende. Et tyveri er til at overvinde, men vold, børnekriminalitet og ikke mindst narkomani er belastende faktorer for den kriminelle, at det kun yderst sjældent lykkes at overvinde de psykiske sår som forhold af denne art forvolder.

Johs. Lomholt var selv af den formening, at ændringen i ungdomskriminalitetens natur skal ses i sammenhæng med en mere eller mindre heldig udvikling i velfærdssamfundet. Jeg tror, at vi kommer ud i nogle ganske alvorlige problemer, hvis ikke hjemmet og skolen lever op til de forpligtelser, der må høre med til det at opdrage. De unge kriminelle af i dag bærer så tydeligt præg af på en eller anden måde at være blevet svigtet og der er næppe tvivl om, at ting som kontakt, forståelse, tid til at lytte til barnets problemer og det at komme hinanden ved er noget vi må være meget opmærksomme på.

Efter politiassistentens indlæg blev der stillet mange spørgsmål fra eleverne, der ikke mindst var interesseret i at høre nærmere om tunede knallerter, straffen for at slå posten ned, fængselsstraffens karakter, kriminelle lavalder, dødsstraf og meget andet1


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 8. feb. 1974, side 6; Ungdomskriminalitetens nye dystre skikkelse